Endelig fremme paa Seychellerne

Saa lykkedes det at komme frem til Seychellerne. Her til morgen sejlede vi ind til yacht-klubben i Seychellernes hovedstad, Victoria, paa de sidste dieseldampe. Vi har brugt absolut alt diesel ombord, incl. 15L, der allerede var haeldt paa en 220v-generator.
Elsebeths foraeldre har aendret vores billetter fra den planlagte afgang d. 14. april, til den sidste mulige afgang d. 17 april (pga. billetternes gyldighed). Der bliver derfor ikke i denne omgang tid til at opleve Seychellerne. Det er paent aergeligt - det er jo ikke hver dag man kommer paa disse kanter.

I de 14 dage vi har brugt paa havet, var der god tid til selv at sy gaesteflaget til Seychellerne - saa gik der tid med det...

Vi ses i DK.

Brev hjem til de gamle på Thurø

Hej Mor og Far

Vi er som bekendt på vej fra Maldiverne til Seychellerne (ca. 1200sm). Vi har nu sejlet i 6 dage uden land. For et par dage siden rendte vi ind i noget halv-dårligt vejr og den meget møre og medtagede genua-2 gik i en tværgående syning. Vi har nu sat stormjib'en, da det er det eneste tilbageværende forsejl. Den store genua-1 skulle skipper have repereret, mens vi lå på Chagos, men efter at både hans egen og nabobådens symaskine gik i stykker, måtte han opgive.

Vinden (og ofte strømmen) er lige i snotten og mens vi de første par dage havde god vind, er der nu under 5kt. Vi har stort set motor-krydset hele tiden og har vel i snit sejlet 3-4 kt effektivt mod målet. Vi er ikke nået halvejs endnu og med nok min. en uge mere inden vi er fremme har Elsebeth og jeg mange gange fortrudt, at vi ikke afmønstrede på Maldiverne. For et par dage siden forhørte vi os om mulighederne for at vende om, men det ser skipper ikke som en mulighed. Her skal det måske lige nævnes at hans estimat på hele turen før afgang var 8 dage og at vi formentlig ville nå vores fly d. 14. april.

Elsebeth og jeg er svært nervøse for dieselbeholdningen. Med motoren i ganske lidt mere end tomgang (som vist er det mest brændstof-økonomiske) bruger vi så vidt vi har udreget ca. 60 liter i døgnet. Estimeret har vi knap 500 liter tilbage. Det er pt. stort set vindstille (og efter mine udregninger vinder vi ikke nok ved at forsøge at udnytte den vind der er - den ekstra hastighed opvejer ikke afvigelsen i kurs). Pt. sejler vi 2,3kt og så er 630sm faktisk halvlangt - så rækker end ikke de 8 dags motorsejlads som vi har diesel til. Vi får vejrkort via mail hver aften og umiddelbart ser det meget stille ud. Jeg ved ikke hvad der sker, hvis vi ikke får mere vind.

Jeg er også noget nervøs for drikkevandsbeholdningen, vi har ikke noget estimat af hvor meget der er tilbage. Der er plads til 750 liter, men pga. misforståelser ifm. fyldning er vi i tvivl om hvor meget vi har igen. Vi troede vi havde næsten fyldte tanke da vi inden afsejlning hældte 150 liter ekstra på. Men tankene var ikke så fyldte som forventet. Så hjælper det ikke at toilettet også bruger drikkevand. Vi har omkring 150 liter ikke-drikkevand til badning, tøjvask o.l.

Elsebeth og jeg er til tider (af og til på skift) meget fusteret over situationen og tør næsten ikke tænke på hvad der sker, hvis vi løber tør for diesel eller får motorproblemer, inden vi er fremme og begynder at drive østpå.

Skipper er ikke så nervøs - han tager tingene som de kommer. Men han har jo ikke heller ikke en hverdag der venter...
Han fortæller lystigt om skibe der har brugt 80 dage på at sejle samme distance og om andre som er løbet tør for diesel og måtte drive tilbage til Thailand.

Vi forsøger at få Elsebeths far til at organisere udskydelse af hjemrejsen. Så vidt vi kan forstå skal vi kun betale 1000,- hver. Problemet er bare at vi jo ikke kan sige noget om hvornår vi er fremme, men vi når ihvertfald ikke Karlas fødselsdag d. 18. april.

Kh
Rasmus og Elsebeth, som nok er mere kortturs- end langturssejlere.

20 dage paa Salomon Atoll - Chagos.

Chagos ligger midt i det Indiske Ocean og bestaar af 7 atoller. Befolkningen paa disse, blev deporteret i 60'erne, da englaenderne udlejede en af oeerne til USA, som opfoerte den store flaadebase, Diego Garcia. Siden har alle oeer undtagen flaadebasen vaeret ubeboet og der er ingen fly eller skibstrafik hertil. Chagos kan man kun besoege med privat skib. Saa vi foeler os meget privilligeret at vaere landet her.

Her er et helt lille langtursejlersamfund. Der laa 6 andre baade da vi ankom og her ved afrejse er der 12. Her er flere baade som er kommet her mange aar i traek. Saa ligger de her i maandesvis. Nogle af disse par har sejlet de sidste 30 aar. I land er flere sammenfaldne forladte bygninger bla. kirke, faengsel, kirkegaard og blygninger fra kobraproduktion. Samt en masse kokospalmer - taet skov.

Hver aften moedes sejlerne paa standen til sundowner-drinks og snacks. Rigtigt hyggeligt. Dagene her er gaaet med noget naer ingenting. Daglige snorkleture, madlavning og morgenspaseretur paa bountystanden inden det bliver for varmt. De tabte kilo fra Indien er vist kommet paa igen.

En dag havde vi besoeg af en delfin, som svoemmede mellem baadene hele dagen. Vi var alle ude at snorkle med den, inkl. skibhunden Ana. Hun svoemmede rundt efter den i flere timer - den hund er utraettelig. Paa stranden er en volleyballbane som vi har spillet lidt paa efter "jungle rules" som de gamle damer siger. Vi tre gaster har virkelig gearet helt ned i tempo. Skipper har hele tiden noget at fikse paa skibet, hvor det bestemt ikke hoerer til sjaeldenheden at noget gaar i stykker. Godt at vaere alt-mulig-mand.

Nu sejler vi mod det sydligste af Maldiverne igen for at tanke diesel og mad inden afsejling til Seychellerne.

Første uge på Anaconda

Forvirringen var total de sidste døgn inden vi ankom til Ananconda (http://www.anaconda-sailing.com/), hvor både påmønstringssted og -dag blev ændret frem og tilbage flere gange. Så vi var glade, da vi endelig fandt skipper + besætning d. 1. marts. om eftermiddagen på lufthavnsøen, Huhule. Fantastisk sted at lande. Fra flyveren kunne vi se bountyøer og det klare vand. Skibet lå ankret op ud for Huhulmale, en kunstig udvidelse mod nord af selve lufthavnsøen. Herfra kom man til hovedstadsøen, Male, med passagerfærge (20 min). Tropeidylen gik dog lidt af stedet, da der var masser af trafik med små og store motorbåde (turisttransport, fiskere, færge, dykkerbåde).

Vi lagde ud med en middag på "lufthavnshotellet" - det eneste sted med lov til at sælge alkohol i nærheden af hovedstaden. Maldiverne er som bekendt muslimsk samfund og akohol er kun tilladt for udenlandske turister. Det blev aften inden vi nåede den lille bro, hvor dinghy'en lå fortøjret - her legede 2 mantarays i lyset fra en gadelygte, imponerende syn.
Vi bruge nogle dage på at fylde skibet med mad, vand og brændstof og lære Jan (skipper), Jesper (gast) og Ana (skibshund) at kende. Samt at vende os til den høje temperatur og fugtighed - der blev søgt skygge konstant.

Maldiverne er ikke interesseret i langturssejlere, hvorfor ind/udklarering var uhørt dyrt (500 US$). Yderligere skulle vi have betalt 500 US$ for at måtte besøge andre øer. Selv derefter var der mange begrænsninger for, hvor man måtte sejle. Så planen blev kun et enkelt uautoriseret stop på øen Veymandhoo på vej sydover til Chagos.
Den 5. marts sejlede vi afted. Vagtskemaer tådte i kraft, med vagter til rors, mad og rengøring.
På Veymandhoo fik drengene 1. dyk med flasker, inden da havde vi alle set flotte fisk og koreller ved snorkling på revet. Vi undrede os over de mange tætpakkede både som fragtede hobevis af lokale til Veymandhoo i løbet af fredag eftermiddag. Vi blev enige om at det nok var her alle samles til fredagsbøn. Da vi kom i land næste dag, viste det sig at være lokal inter-atoliske fodboldmesterskab den weekend :-)
De sidste maldiviske rufiyaas blev brugt og så var der ellers blåt så langt øjet ragte de næste 3-4 døgn til Chagos. Og søsyge, med alt hvad det fører med sig af manglende appetit, træthed og modløshed. Føj føj, hvorfor udsætter vi dog os selv for dette!

Hul igennem

Endelig er der hul igennem til omverdenen her fra Anaconda. Båden har nemlig et system som kan sende mail via kortbølgeradioen. Utroligt, så kan vi faktisk sende mails, men ikke komme på nettet, ude midt fra ingenting. Altså når systemet virker, hvilket det ikke har de sidste 14 dage.

Vi vil se om vi får held til at sende et par blogindlæg undervejs.

Luksus-transit paa Sri Lanka

Saa er vi lufthavnen i Colombo paa Sri Lanka. Vi har lige haft den sejste transit-overnatning paa et fint hotel lige ned til den hvideste sandstand - palmer og fiskerbaade og kaempe morgenmad inkl. Alt sammen paa flyselvskabets regning - det har vi aldrig proevet foer. Der er afgang til Maldiverne om et oejeblik. Vi har aftalt med skipperen paa det skib vi skal med, at vi skal kalde dem over VHF'en, naar vi er ankommet. Nye eventyr forude ... Vores adgang til nettet paa den sidste del af rejsen bliver nok meget begraenset, saa husk intet nyt er godt nyt.

31 aar paa kamelryg

Saa er vi kommet ud i oerkenen. Selvfoelgelig valgte vi at tage den fjerneste afkrog af Rajastan. 14 timer i nattog fra Agra ligger Jaisalmer, og her er vi, 100 km fra graensen til Pakistan. Vi roeg lige i "homosaksen" og tilmeldte os hotellets "non-toursited" kamelsafari med overnatning under aaben himmel. Saa man maa sige at det blev en anderledes foedselsdag for Elsebeth. Svendende paa kamelryg (det var nu godt nok en drommedar) med en bagdel som blev oemmere og oemmere som dag gik.

Vi var en gruppe paa 6 og vores kameldrivere lavede mad til os paa baal undervejs. Om aftenen naaede vi frem til "the sand dunes", hvor vi saa solen gaa ned over sandbankerne og sov under den klareste stjernehimmel. En dejlig dag!

Nu har vi saa halvanden dag til at hygge os i Jaisalmer og nyde det imponerende fort. Derefter skal vi retur mod Delhi og videre til Maldiverne.

Vi har lige laest en masse dejlige foedselsdagshilser og historier hjemmefra, tak for dem.

Halvvejs gennem Indien

Endelig fandt vi et fredeligt sted - indlaeget er skrevet paa papir. Foerst maatte vi kaempe os gennem en gruppe unge maend paa udflugt fra universitet. De ville alle forevige med os paa deres mobiltelefoner. Efterfoelgende skulle vi finde et afsides sted i skyggen, som ikke bliver brugt til toilet - svaert. Men nu sidder vi her paa muren rundt om Orchha Fort.

Vi havde 3 gode dage i Varanarsi. Boede paa det dejlige Sahi River View Guesthouse, med udsigt over Ganges fra vores egen balkon og fra husets mange tagterasser. Dejligt at have et godt sted at traekke sig tilbage til i loebet af dagen. Vi gik ture langs ghat'ene, saa ligafbraending, cricket-spillende munke, farede vild i de smaa gyder, sejlede solopgangstur paa Ganges og sagde "No thanks - not interessed" ca. 1 mill. gange. Koer overalt i gaderne og haandformede kokasse, klasket op til toerring i lige raekker paa husmurene.

Rasmus koebte en drage (som i Drageloeberen) som han med hjaelp fra nogle drenge fik helt over paa den anden side af Ganges (1/2 km).

Vi tog nattoget fra Varanarsi til Orchha. De to togture vi har haft indtil nu har bestemt vaeret en positiv overraskelse. Godt nok er der tremmer for vinduerne og sove/siddebriksene er haarde, men folk er venlige uden at vaere paatraengende. Lange tog, taetpakket med "koejesenge" i tre lag - de her toge er designet til at transportere nogle folk! Men vi har ogsaa laest at der er 1,5 mill. ansat i det Indiske jernbanevaesen.

Her i Orchha bor vi paa guest house til 20-30 kr. pr. nat ogsaa er det endda med eget toilet og lidt varmt vand ud af hanen. Dog ingen stroem mellem 10 og 18, men pyt der var alligevel saa tit stroemsvigt.

Orchha er en mindre by, med mange imponerende templer og paladser i sandsten. Her er en lille restaurant, hvor vi har fundet noget neutral mad og en hygiejne, som passer vores maver. Indisk mad bliver nok ikke vores farvorit, men hvem ved vi er jo kun halvejs...

Saa havde vi aldrig spist hund i Kina

Bryllup i Indien

Voss og Kisku skulle giftes i den ene af Dumkas to kirker. En meget fin farvestraalende lille kirke fra 1860. Pyntet med blomster-ranker udenpaa og guilander og balloner indeni. Ved naermere eftersyn viste det dog sig at den indvendige pynt var fra nytaarsgudstjenesten - Der stod "Happy Newyear" paa to tavler og ballonerne havde tabt luften.
Selve vielsescermonien minder om det vi kender hjemmefra. De genbrugte da ogsaa ringene fra deres danske bryllup. Men billederne taget ude foran paa trappen er blevet noget mere farvestraalende.

En gruppe dansere ledte os i optog hen til stedet, hvor festen skulle holdes. Her blev Voss og Kisku placeret i et stort rum i to tronstole - klar til at modtage lykkehilsner og gaver. Der var nok at se til med over 400 mere eller mindre indbudte gaester. Her skulle de blive sidende indtil videre. Imens saa vi andre paa dansegruppen, drak chokoladekaffe og snakkede i haven udenfor. Vi dansede ogsaa selv: pigerne staaende i en kreds, mens maendene foerte sig frem inde i midten.
I loebet af aftenen blev vi budt ind i spiseteltet. Der blev serveret et udvalg af smaa indiske retter og der var konstant en tjener eller en nysgerrig, der bare ville kigge.

Ved 22-tiden blev Voss og Kisku endelig "sluppet fri" og kunne ogsaa faa noget at spise. Imens kom den vestlige musik paa og maendene paa "dansegraesset" gik helt amok. Fejlagtigt troede vi danskere, at nu skulle vi alle danse moderne. Den det viste sig hurtigt at gaa galt. Pigerne skulle holde sig taet sammen, da maendene ikke kunne styre sig blandt det andet koen. Saa dansen varede ikke saa laenge. Bryllupet var uden alkohol, men der var lige en smugkro i et hjoernet af haven, hvor maendene kunne faa vodka. Det kunne maaske ogsaa influere paa dansestemningen. Ved 23-tiden sluttede festlighederne og alle tog hjemad.

Rasmus missede desvaerre de sidste timer, da han maatte tage hjem paa hotellet med opkast og mavekramper. Stakkel.

Santal Cermoni

Efter en halv dags bustur ankom 18 gennem-bumlede og halvdoeve (indere bruger hornet mere end bremsen) danske bryllupsgaester til Dumka. En dejlig by naesten uden biltrafik. Man mistede hurtigt orienteringen i gaderne, saa Rasmus' gps-ur kom til sin ret. Vi blev tydeligtvis set paa som fremmede, men folk syntes venlige og ikke paatraengende som ellers.

Tiden indtil santal-cermonien om eftermiddagen blev brugt sammen med Kiskus kusine(r), som soergede for at pigerne blev henna-tatoveret paa haenderne og fik indkoebt sarier til festlighederne. Kiskus kusine og faetter var fantastiske til at tage sig af os danskere. Samtidig syntes kusinen ogsaa at styre hele bryllupsplanlaegningen og -afviklingen. Dejlig at se at der ogsaa er kvinder med magt i Indien.

 
Da vi ankom til cermonien en halv time forsinket var Voss stadig i gang med at blive henna-tatoveret. Saa der gik lige en god time inden bruden var klar. Indian time. Vi fik alle foedder og hilst paa hele familien - et santal velkomst-ritual. Hele familieflokken ankom alle med en lommelygte i haanden, der bliver naemlig paent moerkt naa der er stroemsvigt i Dumka - et par gange i doegnet.
Selve cermonien var en slags afsked med hjemmet og renselse. Bruden og hendes naermeste familiem (eller hvem de nu lige hev ud af flokken) blev smurt med gurkemeje paa haender, foedder og i ansigtet. Efterfoelgende gik vi alle til Kisku Villa, hvor gommen gennemgik nogenlunde samme tur.

Til sidst var der middag paa indisk vis:  siddende paa gulvet, tallerkner lavet af blade og bestikket var hoejre haand.
Saa var brudeparret klar til bryllupet dagen efter og vi klar til at sove.

Billeder er endelig paa kommer paa senere - vi har ikke mulighed for at tilslutte kamera her.

Overvaeldet af Kolkata

Vi troede vi havde oplevet kaos og mange mennesker i Kina, men det var intet mod at faa blaest Kolkata i hovedet. Turen i taxa fra lufthavnen til guesthouse'et var i fuld fart i venstre side af hullede smaa gader. Masser af ulaekre goeende hunde loeb rundt om og efter bilen.

Vi gik rundt og saa lidt af Kolkata en dag inden afrejse til brylluppet i Dumka. Fattigdommen var ikke til at tage fejl af - tiggere i alle aldre. Kvinderne er meget farverigt og flot klaedt, selv de fattigste.

Vi er meget bekymret for vores mave og turde slet ikke roere de uendelige mange gadekoekkener. Men man kan vel ogsaa godt klare sig med bananer, kager og flaskevand ;-)

Paa landet i Guangxi

Saa er vi tilbage i storbyen Nanning efter 10 dage i mere landlige omgivelser i den sydvestlige del af Guangxi-provinsen. Vejret er blevet varmere og vi nyder vores orlov i fulde drag. Det har vaeret en stor hjaelp at foelges med Peter og Xiang, som har kunne lede os gennem omraadet paa kryds og tvaers.

Landskabet er meget saerpraeget med stejle taetbegroede bjerge, som popper op overalt i det ellers flade landskab. Masser af sukkeroersmarker. Flere steder ogsaa de klassiske risterasser. Desvaerre er det endnu toert og der staar kun stubbene tilbage fra sidste aars hoest. Men her maa vaere fantastisk om nogle maaneder, naar alt er groent og frodigt. Sukkerroerene er tilgengaeld klar til hoest. Vi har kun set de hoester med haandkraft og Rasmus og proevet kraefter med marcheten.


Vi mener snart, at have vaeret igennem det meste af det kinesiske transportmiddel repertoire igennem: fly, tog, luksusbus, skodbus, taxa, privatbil, baad, trehjulet taxi, cykel og mange timer paa vores foedder. Rasmus kigger dog stadig meget langt efter de lydloese elektriske cykler og scootere. Hvad angaar boligformen, har vi nok stadig lidt af repertoiret tilgode, til naeste gang vi kommer. Vi har boet rigtig paent (men det koster jo naesten ingenting) stort set hele vejen rundt.


Det gaar lidt tid inden, det helt gaar op for een at alt foregaar paa kinesisk og med kinesiske tegn. Laenge leve opfindelsen af piktogrammet! Selv Xiangs sms'er og kontakter paa mobiltelefonen staar med tegn. Det har da ogsaa voldet os lidt problemer, at klare de kinesiske skaermbilleder paa compueterne.
Saa er der ogsaa de ting, vi godt trode vi kendte hjemmefra, f.eks. bambussen. Her er stoerrelsen bare en lidt andet. Godt det ikke er dem, de danske haveejere skal have gravet op.


Naar ja og skal det vel ogsaa lige naevnes, at vi har spist hund. Vi fik en dejlig hunde-hotpot til aftensmad i et gadekoekken i Jingxi. Heldigvis var det foerst dagen efter, vi saa de baade levende hunde i bur og slagtede hundene paa markedet. Men i Kina spiser de alt med fire ben undtagen et bord, alt med vinger undtagen en flyvemaskine og alt fra havet undtaget baade. 7-9-13 - ingen har haft problemer med maverne. Nu venter saa Delhi-belly forude...

“Off the beaten track”

Vi har i de sidste par dage været lidt længere ude på landet.
I nat har vi boet i den lille by, Shoulong, der ligger på grænsen til
Vietnam. Vi kunne faktisk se vietnamesere krydse overgangen fra
værelset i morges. Lige nu sidder vi i en bil, på vej mod det
transnationale vandfald, Detian.

Bare en enkelt overnatning i Nanning

Vi skulle bare lige tage en enkelt overnatning i Nanning, hovedbyen i Guangxi-provinsen, inden vi skulle videre ud paa landet. Men vi fandt et rigtig dejligt hotel til en farvorabel pris, og pludselig blev det til fire overnatninger... Her er varme paa hotellet (hvilket ikke er standart i bygningerne hernede), balkon, internet og ikke mindst et kinky badevaerelse, med glasvaeg fra brusenichen indtil sengen. Og saa er der mulighed for stor kinesisk morgenmadsbuffet, med alt andet end det vi normalt spiser til morgenmad ;-)
Det er ikke fordi Nanning har saa mange store turist attraktioner, men det er en levende by med masser af traer i gaderne og Yong-floden langsomt glidende igennem. Vi har besoegt byens museum, en stor park med nytaarsmarked, shoppet og gaeet mange mil i gaderne og langs Yong.

I gaar tog vi en dagstur til en naerliggende landsby med mange bygninger fra Qing-dynastiet (ca. 200 aar siden). Et hyggeligt sted med masser af smaa gyder, gadekaer, hoens og koeer. Vi spang okse-taxaen over, selvom Poul plagede hele vejen. Udturen var luksus-faetteren en time i taxa, mens hjemturen var mindre behagelige to-tre timer i bus. Vi ventede foerst en halv time paa chaufoeren, som lige var hjemme og spise aftensmad. Men den halve time var givet rigtig godt ud, for det betoed at vi, i modsaetning til de fleste andre passager, havde en siddeplads.


De sidste par dage har vi faeet flere af vores forestillinger om Kina bekraeftiget: Hele familien paa en scooter, ingen hjelme. Virvar af busser, biler, knallerter, cykler og andet godtfolk i alle retninger i gadekrydsene. Stopfuldt to-lags grisetransport og gaes i poser bag paa knallerten. Gadekoekkener med levende fjerkrae, skildpadder, fisk og et par halve krokrodiller og hunde. Vi har ogsaa smagt lidt paa gadens laekkerier f.eks. "graaspurv" helstegt paa spid. Der kan alle mand blive maette for under en 50'er.

I morgen tager vi det tidlige morgentog sydvest paa til Ningming og videre med baad til Panlong.

Lidt motion paa den kinesiske mur

Selv om det ikke blev til mere end et par timer, saa fik vi da baade set muren og pulsen op. Vi trodsede en hel del reklameskilte for deres skilift-lignende aeggelift og tog trappen op til muren. Det er et imponerende bygningsvaerk som man faar lov at proeve en lille smule af.

Egentlig er der ikke saa meget at fortaelle. Rasmus har dog altid lyst til at fedte lidt med gps-data og computere.

gpsdata@everytrail Jeg havde lagt et fint kort ind, men siden blev lidt tung at hente og saa interessant er det nok alligevel ikke.

Herunder ses de glade vandrefolk, som lige har naaet toppen paa denne mur-etape. Den trappe der ses i bagrunden er nemlig endnu ikke sat i stand og man maa derfor ikke gaa laengere.

Det passede dem faktisk fint, for dels var de lidt traette (og de skulle jo ogsaa tilbage) og dels havde de en taxa-chaufoer til at vente nedenfor muren ... man er vel luksus-turister.

Får de mon noget at spise helt der omme?

Det tror jeg nok vi gør! Og meget lækkert!
Hos Peter og Xiang sørger Jiejie og Nainai hver aften for at introducere os til det spændende og varierede kinesiske køkken. For som Jiejie siger: "Husk at Kina er lige så stort som Europa og at kinesisk mad kan være lige så forskellig som dansk og fransk mad". Vi bliver introduceret til MANGE forskellige retter med ingredienser, vi knap kender og navne, vi har meget svært ved at udtale og umulig kan huske. Nainai har præsenteret forskelligt kinesisk brød (mantou, bing) for os. Her bruger de ikke rigtig bagt brød, men meget mere stegt eller dampet brød. Så kan det være med og uden fyld og både med sødt og grønsagsfyldt.

De påstår at alle disse retter, blot er hverdagsmad, så igår inviterede Peter og Xiang ud til restaurantmad. Ålen kom ind til bordet og blev godkendt inden stegning. Der var lam, gris, kanin, jiaozi (kinesisk ravioli med alverdens fyld) og diverse rå og stregte grønsager. Der var meget både til øjet og maven. Men ak! Alle de lækre retter og vi kunne knap spise det halve. Heldigvis er det ingen problem, for doggibagen er helt almindelig i Kina.

Efter en iskold formiddag i Lama-templet, kastede vi os alene ud i Beijings restaurantliv. Vi endte på et lille primitivt udseende spisested, som synes velbesøgt af lokale. Maden blev serveret i lergryder på et gasblus på bordet - lige noget der tiltalte de forfrosne nordlændige. Da vi ikke forstod dem og de ikke forstod os, valgte vi pegemetoden og fik det samme, som dem ved nabobordet. Det viste sig, at være en meget velsmagende "gryderet" med hakket kyling (med skin og ben) incl. fødder excl. hoved - heldigvis! Men dog et vist arbejde i at gnaske kødet fra benene.

Til morgenmad serverer Xiang forskellige gode sager lige fra yougurt, stegt brød til huntun-suppe, dampet brød fyldt m. sød bønnemos til chokolade rullet i mel og efterfølgende dampet (yuanxiao).

Jo, jeg tror nok vi lige skal klare den, selvom vi både er væk fra mors madgryder og den ugentlige madklub. Heldigvis har vi da lært at spise med pinde hjemmefra ;-)

Besøg i Den Forbudte By og på den himmelske fredsplads

Det var tåget igår. Vi var i Den Forbudte By og det var en overvældende oplevelse. Vi havde en ældre kinesisk mand som guide, det var vist en god investering. Han talte meget hurtigt, men fortalte en masse om stedet og dets historie. Det kan anbefales.

From Øst på

Følg også med i vores billeder, enten ved at klikke på det lille diasshow herude til højre, eller ved at gå direkte til vores galleri:
http://picasaweb.google.com/rasmusskov/StP

Ankomst til Beijing

Vel ankommet til Beijing blev vi modtaget i lufthavnen af Xiang og Poul.
Hjemme i lejligheden ventede Eva og Nainai (mormor), med en kop grøn te.

Peter og Xiang bor i en dejlig lejlighed på 13. sal, med en fantastisk udsigt over en stor park/sø. Inden frokost gik vi en tur i parken og var en tur ude på isen. Det er tilsyneladende meget populært at køre rundt på isen sidende på en stol med meder.

Afgang ...

Så er afgang fra københavn.

Rejserute

19. jan Kbh -> Paris -> Beijing
Besøge Rasmus' storebror og hans familie i Beijing.

Efterfølgende rejse sammen rundt i den sydkinesiske provins, Guângxi.

10. feb Nánníng -> Kúnmíng -> Kolkata
Herfra rejser vi videre til The Kiskus bryllup i byen Dumka, der løber af stablen d. 13.-14. feb

16. feb Dumka -> New Delhi 27. feb
Her rejses med tog og vi stopper undervejs i diverse turistfælder.

28. feb New Delhi -> Colombo -> Male, Maldiverne
Marts måned sejler vi med det danske sejlskib, Anaconda, over Chagos til Seychellerne.

14. apr Mahé, Seychellerne -> Paris -> København