Endelig fremme paa Seychellerne

Saa lykkedes det at komme frem til Seychellerne. Her til morgen sejlede vi ind til yacht-klubben i Seychellernes hovedstad, Victoria, paa de sidste dieseldampe. Vi har brugt absolut alt diesel ombord, incl. 15L, der allerede var haeldt paa en 220v-generator.
Elsebeths foraeldre har aendret vores billetter fra den planlagte afgang d. 14. april, til den sidste mulige afgang d. 17 april (pga. billetternes gyldighed). Der bliver derfor ikke i denne omgang tid til at opleve Seychellerne. Det er paent aergeligt - det er jo ikke hver dag man kommer paa disse kanter.

I de 14 dage vi har brugt paa havet, var der god tid til selv at sy gaesteflaget til Seychellerne - saa gik der tid med det...

Vi ses i DK.

Brev hjem til de gamle på Thurø

Hej Mor og Far

Vi er som bekendt på vej fra Maldiverne til Seychellerne (ca. 1200sm). Vi har nu sejlet i 6 dage uden land. For et par dage siden rendte vi ind i noget halv-dårligt vejr og den meget møre og medtagede genua-2 gik i en tværgående syning. Vi har nu sat stormjib'en, da det er det eneste tilbageværende forsejl. Den store genua-1 skulle skipper have repereret, mens vi lå på Chagos, men efter at både hans egen og nabobådens symaskine gik i stykker, måtte han opgive.

Vinden (og ofte strømmen) er lige i snotten og mens vi de første par dage havde god vind, er der nu under 5kt. Vi har stort set motor-krydset hele tiden og har vel i snit sejlet 3-4 kt effektivt mod målet. Vi er ikke nået halvejs endnu og med nok min. en uge mere inden vi er fremme har Elsebeth og jeg mange gange fortrudt, at vi ikke afmønstrede på Maldiverne. For et par dage siden forhørte vi os om mulighederne for at vende om, men det ser skipper ikke som en mulighed. Her skal det måske lige nævnes at hans estimat på hele turen før afgang var 8 dage og at vi formentlig ville nå vores fly d. 14. april.

Elsebeth og jeg er svært nervøse for dieselbeholdningen. Med motoren i ganske lidt mere end tomgang (som vist er det mest brændstof-økonomiske) bruger vi så vidt vi har udreget ca. 60 liter i døgnet. Estimeret har vi knap 500 liter tilbage. Det er pt. stort set vindstille (og efter mine udregninger vinder vi ikke nok ved at forsøge at udnytte den vind der er - den ekstra hastighed opvejer ikke afvigelsen i kurs). Pt. sejler vi 2,3kt og så er 630sm faktisk halvlangt - så rækker end ikke de 8 dags motorsejlads som vi har diesel til. Vi får vejrkort via mail hver aften og umiddelbart ser det meget stille ud. Jeg ved ikke hvad der sker, hvis vi ikke får mere vind.

Jeg er også noget nervøs for drikkevandsbeholdningen, vi har ikke noget estimat af hvor meget der er tilbage. Der er plads til 750 liter, men pga. misforståelser ifm. fyldning er vi i tvivl om hvor meget vi har igen. Vi troede vi havde næsten fyldte tanke da vi inden afsejlning hældte 150 liter ekstra på. Men tankene var ikke så fyldte som forventet. Så hjælper det ikke at toilettet også bruger drikkevand. Vi har omkring 150 liter ikke-drikkevand til badning, tøjvask o.l.

Elsebeth og jeg er til tider (af og til på skift) meget fusteret over situationen og tør næsten ikke tænke på hvad der sker, hvis vi løber tør for diesel eller får motorproblemer, inden vi er fremme og begynder at drive østpå.

Skipper er ikke så nervøs - han tager tingene som de kommer. Men han har jo ikke heller ikke en hverdag der venter...
Han fortæller lystigt om skibe der har brugt 80 dage på at sejle samme distance og om andre som er løbet tør for diesel og måtte drive tilbage til Thailand.

Vi forsøger at få Elsebeths far til at organisere udskydelse af hjemrejsen. Så vidt vi kan forstå skal vi kun betale 1000,- hver. Problemet er bare at vi jo ikke kan sige noget om hvornår vi er fremme, men vi når ihvertfald ikke Karlas fødselsdag d. 18. april.

Kh
Rasmus og Elsebeth, som nok er mere kortturs- end langturssejlere.

20 dage paa Salomon Atoll - Chagos.

Chagos ligger midt i det Indiske Ocean og bestaar af 7 atoller. Befolkningen paa disse, blev deporteret i 60'erne, da englaenderne udlejede en af oeerne til USA, som opfoerte den store flaadebase, Diego Garcia. Siden har alle oeer undtagen flaadebasen vaeret ubeboet og der er ingen fly eller skibstrafik hertil. Chagos kan man kun besoege med privat skib. Saa vi foeler os meget privilligeret at vaere landet her.

Her er et helt lille langtursejlersamfund. Der laa 6 andre baade da vi ankom og her ved afrejse er der 12. Her er flere baade som er kommet her mange aar i traek. Saa ligger de her i maandesvis. Nogle af disse par har sejlet de sidste 30 aar. I land er flere sammenfaldne forladte bygninger bla. kirke, faengsel, kirkegaard og blygninger fra kobraproduktion. Samt en masse kokospalmer - taet skov.

Hver aften moedes sejlerne paa standen til sundowner-drinks og snacks. Rigtigt hyggeligt. Dagene her er gaaet med noget naer ingenting. Daglige snorkleture, madlavning og morgenspaseretur paa bountystanden inden det bliver for varmt. De tabte kilo fra Indien er vist kommet paa igen.

En dag havde vi besoeg af en delfin, som svoemmede mellem baadene hele dagen. Vi var alle ude at snorkle med den, inkl. skibhunden Ana. Hun svoemmede rundt efter den i flere timer - den hund er utraettelig. Paa stranden er en volleyballbane som vi har spillet lidt paa efter "jungle rules" som de gamle damer siger. Vi tre gaster har virkelig gearet helt ned i tempo. Skipper har hele tiden noget at fikse paa skibet, hvor det bestemt ikke hoerer til sjaeldenheden at noget gaar i stykker. Godt at vaere alt-mulig-mand.

Nu sejler vi mod det sydligste af Maldiverne igen for at tanke diesel og mad inden afsejling til Seychellerne.

Første uge på Anaconda

Forvirringen var total de sidste døgn inden vi ankom til Ananconda (http://www.anaconda-sailing.com/), hvor både påmønstringssted og -dag blev ændret frem og tilbage flere gange. Så vi var glade, da vi endelig fandt skipper + besætning d. 1. marts. om eftermiddagen på lufthavnsøen, Huhule. Fantastisk sted at lande. Fra flyveren kunne vi se bountyøer og det klare vand. Skibet lå ankret op ud for Huhulmale, en kunstig udvidelse mod nord af selve lufthavnsøen. Herfra kom man til hovedstadsøen, Male, med passagerfærge (20 min). Tropeidylen gik dog lidt af stedet, da der var masser af trafik med små og store motorbåde (turisttransport, fiskere, færge, dykkerbåde).

Vi lagde ud med en middag på "lufthavnshotellet" - det eneste sted med lov til at sælge alkohol i nærheden af hovedstaden. Maldiverne er som bekendt muslimsk samfund og akohol er kun tilladt for udenlandske turister. Det blev aften inden vi nåede den lille bro, hvor dinghy'en lå fortøjret - her legede 2 mantarays i lyset fra en gadelygte, imponerende syn.
Vi bruge nogle dage på at fylde skibet med mad, vand og brændstof og lære Jan (skipper), Jesper (gast) og Ana (skibshund) at kende. Samt at vende os til den høje temperatur og fugtighed - der blev søgt skygge konstant.

Maldiverne er ikke interesseret i langturssejlere, hvorfor ind/udklarering var uhørt dyrt (500 US$). Yderligere skulle vi have betalt 500 US$ for at måtte besøge andre øer. Selv derefter var der mange begrænsninger for, hvor man måtte sejle. Så planen blev kun et enkelt uautoriseret stop på øen Veymandhoo på vej sydover til Chagos.
Den 5. marts sejlede vi afted. Vagtskemaer tådte i kraft, med vagter til rors, mad og rengøring.
På Veymandhoo fik drengene 1. dyk med flasker, inden da havde vi alle set flotte fisk og koreller ved snorkling på revet. Vi undrede os over de mange tætpakkede både som fragtede hobevis af lokale til Veymandhoo i løbet af fredag eftermiddag. Vi blev enige om at det nok var her alle samles til fredagsbøn. Da vi kom i land næste dag, viste det sig at være lokal inter-atoliske fodboldmesterskab den weekend :-)
De sidste maldiviske rufiyaas blev brugt og så var der ellers blåt så langt øjet ragte de næste 3-4 døgn til Chagos. Og søsyge, med alt hvad det fører med sig af manglende appetit, træthed og modløshed. Føj føj, hvorfor udsætter vi dog os selv for dette!

Hul igennem

Endelig er der hul igennem til omverdenen her fra Anaconda. Båden har nemlig et system som kan sende mail via kortbølgeradioen. Utroligt, så kan vi faktisk sende mails, men ikke komme på nettet, ude midt fra ingenting. Altså når systemet virker, hvilket det ikke har de sidste 14 dage.

Vi vil se om vi får held til at sende et par blogindlæg undervejs.

Luksus-transit paa Sri Lanka

Saa er vi lufthavnen i Colombo paa Sri Lanka. Vi har lige haft den sejste transit-overnatning paa et fint hotel lige ned til den hvideste sandstand - palmer og fiskerbaade og kaempe morgenmad inkl. Alt sammen paa flyselvskabets regning - det har vi aldrig proevet foer. Der er afgang til Maldiverne om et oejeblik. Vi har aftalt med skipperen paa det skib vi skal med, at vi skal kalde dem over VHF'en, naar vi er ankommet. Nye eventyr forude ... Vores adgang til nettet paa den sidste del af rejsen bliver nok meget begraenset, saa husk intet nyt er godt nyt.

31 aar paa kamelryg

Saa er vi kommet ud i oerkenen. Selvfoelgelig valgte vi at tage den fjerneste afkrog af Rajastan. 14 timer i nattog fra Agra ligger Jaisalmer, og her er vi, 100 km fra graensen til Pakistan. Vi roeg lige i "homosaksen" og tilmeldte os hotellets "non-toursited" kamelsafari med overnatning under aaben himmel. Saa man maa sige at det blev en anderledes foedselsdag for Elsebeth. Svendende paa kamelryg (det var nu godt nok en drommedar) med en bagdel som blev oemmere og oemmere som dag gik.

Vi var en gruppe paa 6 og vores kameldrivere lavede mad til os paa baal undervejs. Om aftenen naaede vi frem til "the sand dunes", hvor vi saa solen gaa ned over sandbankerne og sov under den klareste stjernehimmel. En dejlig dag!

Nu har vi saa halvanden dag til at hygge os i Jaisalmer og nyde det imponerende fort. Derefter skal vi retur mod Delhi og videre til Maldiverne.

Vi har lige laest en masse dejlige foedselsdagshilser og historier hjemmefra, tak for dem.