Luksus-transit paa Sri Lanka

Saa er vi lufthavnen i Colombo paa Sri Lanka. Vi har lige haft den sejste transit-overnatning paa et fint hotel lige ned til den hvideste sandstand - palmer og fiskerbaade og kaempe morgenmad inkl. Alt sammen paa flyselvskabets regning - det har vi aldrig proevet foer. Der er afgang til Maldiverne om et oejeblik. Vi har aftalt med skipperen paa det skib vi skal med, at vi skal kalde dem over VHF'en, naar vi er ankommet. Nye eventyr forude ... Vores adgang til nettet paa den sidste del af rejsen bliver nok meget begraenset, saa husk intet nyt er godt nyt.

31 aar paa kamelryg

Saa er vi kommet ud i oerkenen. Selvfoelgelig valgte vi at tage den fjerneste afkrog af Rajastan. 14 timer i nattog fra Agra ligger Jaisalmer, og her er vi, 100 km fra graensen til Pakistan. Vi roeg lige i "homosaksen" og tilmeldte os hotellets "non-toursited" kamelsafari med overnatning under aaben himmel. Saa man maa sige at det blev en anderledes foedselsdag for Elsebeth. Svendende paa kamelryg (det var nu godt nok en drommedar) med en bagdel som blev oemmere og oemmere som dag gik.

Vi var en gruppe paa 6 og vores kameldrivere lavede mad til os paa baal undervejs. Om aftenen naaede vi frem til "the sand dunes", hvor vi saa solen gaa ned over sandbankerne og sov under den klareste stjernehimmel. En dejlig dag!

Nu har vi saa halvanden dag til at hygge os i Jaisalmer og nyde det imponerende fort. Derefter skal vi retur mod Delhi og videre til Maldiverne.

Vi har lige laest en masse dejlige foedselsdagshilser og historier hjemmefra, tak for dem.

Halvvejs gennem Indien

Endelig fandt vi et fredeligt sted - indlaeget er skrevet paa papir. Foerst maatte vi kaempe os gennem en gruppe unge maend paa udflugt fra universitet. De ville alle forevige med os paa deres mobiltelefoner. Efterfoelgende skulle vi finde et afsides sted i skyggen, som ikke bliver brugt til toilet - svaert. Men nu sidder vi her paa muren rundt om Orchha Fort.

Vi havde 3 gode dage i Varanarsi. Boede paa det dejlige Sahi River View Guesthouse, med udsigt over Ganges fra vores egen balkon og fra husets mange tagterasser. Dejligt at have et godt sted at traekke sig tilbage til i loebet af dagen. Vi gik ture langs ghat'ene, saa ligafbraending, cricket-spillende munke, farede vild i de smaa gyder, sejlede solopgangstur paa Ganges og sagde "No thanks - not interessed" ca. 1 mill. gange. Koer overalt i gaderne og haandformede kokasse, klasket op til toerring i lige raekker paa husmurene.

Rasmus koebte en drage (som i Drageloeberen) som han med hjaelp fra nogle drenge fik helt over paa den anden side af Ganges (1/2 km).

Vi tog nattoget fra Varanarsi til Orchha. De to togture vi har haft indtil nu har bestemt vaeret en positiv overraskelse. Godt nok er der tremmer for vinduerne og sove/siddebriksene er haarde, men folk er venlige uden at vaere paatraengende. Lange tog, taetpakket med "koejesenge" i tre lag - de her toge er designet til at transportere nogle folk! Men vi har ogsaa laest at der er 1,5 mill. ansat i det Indiske jernbanevaesen.

Her i Orchha bor vi paa guest house til 20-30 kr. pr. nat ogsaa er det endda med eget toilet og lidt varmt vand ud af hanen. Dog ingen stroem mellem 10 og 18, men pyt der var alligevel saa tit stroemsvigt.

Orchha er en mindre by, med mange imponerende templer og paladser i sandsten. Her er en lille restaurant, hvor vi har fundet noget neutral mad og en hygiejne, som passer vores maver. Indisk mad bliver nok ikke vores farvorit, men hvem ved vi er jo kun halvejs...

Saa havde vi aldrig spist hund i Kina

Bryllup i Indien

Voss og Kisku skulle giftes i den ene af Dumkas to kirker. En meget fin farvestraalende lille kirke fra 1860. Pyntet med blomster-ranker udenpaa og guilander og balloner indeni. Ved naermere eftersyn viste det dog sig at den indvendige pynt var fra nytaarsgudstjenesten - Der stod "Happy Newyear" paa to tavler og ballonerne havde tabt luften.
Selve vielsescermonien minder om det vi kender hjemmefra. De genbrugte da ogsaa ringene fra deres danske bryllup. Men billederne taget ude foran paa trappen er blevet noget mere farvestraalende.

En gruppe dansere ledte os i optog hen til stedet, hvor festen skulle holdes. Her blev Voss og Kisku placeret i et stort rum i to tronstole - klar til at modtage lykkehilsner og gaver. Der var nok at se til med over 400 mere eller mindre indbudte gaester. Her skulle de blive sidende indtil videre. Imens saa vi andre paa dansegruppen, drak chokoladekaffe og snakkede i haven udenfor. Vi dansede ogsaa selv: pigerne staaende i en kreds, mens maendene foerte sig frem inde i midten.
I loebet af aftenen blev vi budt ind i spiseteltet. Der blev serveret et udvalg af smaa indiske retter og der var konstant en tjener eller en nysgerrig, der bare ville kigge.

Ved 22-tiden blev Voss og Kisku endelig "sluppet fri" og kunne ogsaa faa noget at spise. Imens kom den vestlige musik paa og maendene paa "dansegraesset" gik helt amok. Fejlagtigt troede vi danskere, at nu skulle vi alle danse moderne. Den det viste sig hurtigt at gaa galt. Pigerne skulle holde sig taet sammen, da maendene ikke kunne styre sig blandt det andet koen. Saa dansen varede ikke saa laenge. Bryllupet var uden alkohol, men der var lige en smugkro i et hjoernet af haven, hvor maendene kunne faa vodka. Det kunne maaske ogsaa influere paa dansestemningen. Ved 23-tiden sluttede festlighederne og alle tog hjemad.

Rasmus missede desvaerre de sidste timer, da han maatte tage hjem paa hotellet med opkast og mavekramper. Stakkel.

Santal Cermoni

Efter en halv dags bustur ankom 18 gennem-bumlede og halvdoeve (indere bruger hornet mere end bremsen) danske bryllupsgaester til Dumka. En dejlig by naesten uden biltrafik. Man mistede hurtigt orienteringen i gaderne, saa Rasmus' gps-ur kom til sin ret. Vi blev tydeligtvis set paa som fremmede, men folk syntes venlige og ikke paatraengende som ellers.

Tiden indtil santal-cermonien om eftermiddagen blev brugt sammen med Kiskus kusine(r), som soergede for at pigerne blev henna-tatoveret paa haenderne og fik indkoebt sarier til festlighederne. Kiskus kusine og faetter var fantastiske til at tage sig af os danskere. Samtidig syntes kusinen ogsaa at styre hele bryllupsplanlaegningen og -afviklingen. Dejlig at se at der ogsaa er kvinder med magt i Indien.

 
Da vi ankom til cermonien en halv time forsinket var Voss stadig i gang med at blive henna-tatoveret. Saa der gik lige en god time inden bruden var klar. Indian time. Vi fik alle foedder og hilst paa hele familien - et santal velkomst-ritual. Hele familieflokken ankom alle med en lommelygte i haanden, der bliver naemlig paent moerkt naa der er stroemsvigt i Dumka - et par gange i doegnet.
Selve cermonien var en slags afsked med hjemmet og renselse. Bruden og hendes naermeste familiem (eller hvem de nu lige hev ud af flokken) blev smurt med gurkemeje paa haender, foedder og i ansigtet. Efterfoelgende gik vi alle til Kisku Villa, hvor gommen gennemgik nogenlunde samme tur.

Til sidst var der middag paa indisk vis:  siddende paa gulvet, tallerkner lavet af blade og bestikket var hoejre haand.
Saa var brudeparret klar til bryllupet dagen efter og vi klar til at sove.

Billeder er endelig paa kommer paa senere - vi har ikke mulighed for at tilslutte kamera her.

Overvaeldet af Kolkata

Vi troede vi havde oplevet kaos og mange mennesker i Kina, men det var intet mod at faa blaest Kolkata i hovedet. Turen i taxa fra lufthavnen til guesthouse'et var i fuld fart i venstre side af hullede smaa gader. Masser af ulaekre goeende hunde loeb rundt om og efter bilen.

Vi gik rundt og saa lidt af Kolkata en dag inden afrejse til brylluppet i Dumka. Fattigdommen var ikke til at tage fejl af - tiggere i alle aldre. Kvinderne er meget farverigt og flot klaedt, selv de fattigste.

Vi er meget bekymret for vores mave og turde slet ikke roere de uendelige mange gadekoekkener. Men man kan vel ogsaa godt klare sig med bananer, kager og flaskevand ;-)

Paa landet i Guangxi

Saa er vi tilbage i storbyen Nanning efter 10 dage i mere landlige omgivelser i den sydvestlige del af Guangxi-provinsen. Vejret er blevet varmere og vi nyder vores orlov i fulde drag. Det har vaeret en stor hjaelp at foelges med Peter og Xiang, som har kunne lede os gennem omraadet paa kryds og tvaers.

Landskabet er meget saerpraeget med stejle taetbegroede bjerge, som popper op overalt i det ellers flade landskab. Masser af sukkeroersmarker. Flere steder ogsaa de klassiske risterasser. Desvaerre er det endnu toert og der staar kun stubbene tilbage fra sidste aars hoest. Men her maa vaere fantastisk om nogle maaneder, naar alt er groent og frodigt. Sukkerroerene er tilgengaeld klar til hoest. Vi har kun set de hoester med haandkraft og Rasmus og proevet kraefter med marcheten.


Vi mener snart, at have vaeret igennem det meste af det kinesiske transportmiddel repertoire igennem: fly, tog, luksusbus, skodbus, taxa, privatbil, baad, trehjulet taxi, cykel og mange timer paa vores foedder. Rasmus kigger dog stadig meget langt efter de lydloese elektriske cykler og scootere. Hvad angaar boligformen, har vi nok stadig lidt af repertoiret tilgode, til naeste gang vi kommer. Vi har boet rigtig paent (men det koster jo naesten ingenting) stort set hele vejen rundt.


Det gaar lidt tid inden, det helt gaar op for een at alt foregaar paa kinesisk og med kinesiske tegn. Laenge leve opfindelsen af piktogrammet! Selv Xiangs sms'er og kontakter paa mobiltelefonen staar med tegn. Det har da ogsaa voldet os lidt problemer, at klare de kinesiske skaermbilleder paa compueterne.
Saa er der ogsaa de ting, vi godt trode vi kendte hjemmefra, f.eks. bambussen. Her er stoerrelsen bare en lidt andet. Godt det ikke er dem, de danske haveejere skal have gravet op.


Naar ja og skal det vel ogsaa lige naevnes, at vi har spist hund. Vi fik en dejlig hunde-hotpot til aftensmad i et gadekoekken i Jingxi. Heldigvis var det foerst dagen efter, vi saa de baade levende hunde i bur og slagtede hundene paa markedet. Men i Kina spiser de alt med fire ben undtagen et bord, alt med vinger undtagen en flyvemaskine og alt fra havet undtaget baade. 7-9-13 - ingen har haft problemer med maverne. Nu venter saa Delhi-belly forude...

“Off the beaten track”

Vi har i de sidste par dage været lidt længere ude på landet.
I nat har vi boet i den lille by, Shoulong, der ligger på grænsen til
Vietnam. Vi kunne faktisk se vietnamesere krydse overgangen fra
værelset i morges. Lige nu sidder vi i en bil, på vej mod det
transnationale vandfald, Detian.