fredag den 30. januar 2009

Bare en enkelt overnatning i Nanning

Vi skulle bare lige tage en enkelt overnatning i Nanning, hovedbyen i Guangxi-provinsen, inden vi skulle videre ud paa landet. Men vi fandt et rigtig dejligt hotel til en farvorabel pris, og pludselig blev det til fire overnatninger... Her er varme paa hotellet (hvilket ikke er standart i bygningerne hernede), balkon, internet og ikke mindst et kinky badevaerelse, med glasvaeg fra brusenichen indtil sengen. Og saa er der mulighed for stor kinesisk morgenmadsbuffet, med alt andet end det vi normalt spiser til morgenmad ;-)
Det er ikke fordi Nanning har saa mange store turist attraktioner, men det er en levende by med masser af traer i gaderne og Yong-floden langsomt glidende igennem. Vi har besoegt byens museum, en stor park med nytaarsmarked, shoppet og gaeet mange mil i gaderne og langs Yong.


I gaar tog vi en dagstur til en naerliggende landsby med mange bygninger fra Qing-dynastiet (ca. 200 aar siden). Et hyggeligt sted med masser af smaa gyder, gadekaer, hoens og koeer. Vi spang okse-taxaen over, selvom Poul plagede hele vejen. Udturen var luksus-faetteren en time i taxa, mens hjemturen var mindre behagelige to-tre timer i bus. Vi ventede foerst en halv time paa chaufoeren, som lige var hjemme og spise aftensmad. Men den halve time var givet rigtig godt ud, for det betoed at vi, i modsaetning til de fleste andre passager, havde en siddeplads.


De sidste par dage har vi faeet flere af vores forestillinger om Kina bekraeftiget: Hele familien paa en scooter, ingen hjelme. Virvar af busser, biler, knallerter, cykler og andet godtfolk i alle retninger i gadekrydsene. Stopfuldt to-lags grisetransport og gaes i poser bag paa knallerten. Gadekoekkener med levende fjerkrae, skildpadder, fisk og et par halve krokrodiller og hunde. Vi har ogsaa smagt lidt paa gadens laekkerier f.eks. "graaspurv" helstegt paa spid. Der kan alle mand blive maette for under en 50'er.


I morgen tager vi det tidlige morgentog sydvest paa til Ningming og videre med baad til Panlong.

tirsdag den 27. januar 2009

Lidt motion paa den kinesiske mur

Selv om det ikke blev til mere end et par timer, saa fik vi da baade set muren og pulsen op. Vi trodsede en hel del reklameskilte for deres skilift-lignende aeggelift og tog trappen op til muren. Det er et imponerende bygningsvaerk som man faar lov at proeve en lille smule af.

Egentlig er der ikke saa meget at fortaelle. Rasmus har dog altid lyst til at fedte lidt med gps-data og computere.

gpsdata@everytrail Jeg havde lagt et fint kort ind, men siden blev lidt tung at hente og saa interessant er det nok alligevel ikke.

Herunder ses de glade vandrefolk, som lige har naaet toppen paa denne mur-etape. Den trappe der ses i bagrunden er nemlig endnu ikke sat i stand og man maa derfor ikke gaa laengere.




Det passede dem faktisk fint, for dels var de lidt traette (og de skulle jo ogsaa tilbage) og dels havde de en taxa-chaufoer til at vente nedenfor muren ... man er vel luksus-turister.

fredag den 23. januar 2009

Får de mon noget at spise helt der omme?

Det tror jeg nok vi gør! Og meget lækkert!
Hos Peter og Xiang sørger Jiejie og Nainai hver aften for at introducere os til det spændende og varierede kinesiske køkken. For som Jiejie siger: "Husk at Kina er lige så stort som Europa og at kinesisk mad kan være lige så forskellig som dansk og fransk mad". Vi bliver introduceret til MANGE forskellige retter med ingredienser, vi knap kender og navne, vi har meget svært ved at udtale og umulig kan huske. Nainai har præsenteret forskelligt kinesisk brød (mantou, bing) for os. Her bruger de ikke rigtig bagt brød, men meget mere stegt eller dampet brød. Så kan det være med og uden fyld og både med sødt og grønsagsfyldt.

De påstår at alle disse retter, blot er hverdagsmad, så igår inviterede Peter og Xiang ud til restaurantmad. Ålen kom ind til bordet og blev godkendt inden stegning. Der var lam, gris, kanin, jiaozi (kinesisk ravioli med alverdens fyld) og diverse rå og stregte grønsager. Der var meget både til øjet og maven. Men ak! Alle de lækre retter og vi kunne knap spise det halve. Heldigvis er det ingen problem, for doggibagen er helt almindelig i Kina.

Efter en iskold formiddag i Lama-templet, kastede vi os alene ud i Beijings restaurantliv. Vi endte på et lille primitivt udseende spisested, som synes velbesøgt af lokale. Maden blev serveret i lergryder på et gasblus på bordet - lige noget der tiltalte de forfrosne nordlændige. Da vi ikke forstod dem og de ikke forstod os, valgte vi pegemetoden og fik det samme, som dem ved nabobordet. Det viste sig, at være en meget velsmagende "gryderet" med hakket kyling (med skin og ben) incl. fødder excl. hoved - heldigvis! Men dog et vist arbejde i at gnaske kødet fra benene.
Til morgenmad serverer Xiang forskellige gode sager lige fra yougurt, stegt brød til huntun-suppe, dampet brød fyldt m. sød bønnemos til chokolade rullet i mel og efterfølgende dampet (yuanxiao).

Jo, jeg tror nok vi lige skal klare den, selvom vi både er væk fra mors madgryder og den ugentlige madklub. Heldigvis har vi da lært at spise med pinde hjemmefra ;-)

onsdag den 21. januar 2009

Besøg i Den Forbudte By og på den himmelske fredsplads

Det var tåget igår. Vi var i Den Forbudte By og det var en overvældende oplevelse. Vi havde en ældre kinesisk mand som guide, det var vist en god investering. Han talte meget hurtigt, men fortalte en masse om stedet og dets historie. Det kan anbefales.

From Øst på

Følg også med i vores billeder, enten ved at klikke på det lille diasshow herude til højre, eller ved at gå direkte til vores galleri:
http://picasaweb.google.com/rasmusskov/StP

tirsdag den 20. januar 2009

Ankomst til Beijing

Vel ankommet til Beijing blev vi modtaget i lufthavnen af Xiang og Poul.
Hjemme i lejligheden ventede Eva og Nainai (mormor), med en kop grøn te.


Peter og Xiang bor i en dejlig lejlighed på 13. sal, med en fantastisk udsigt over en stor park/sø. Inden frokost gik vi en tur i parken og var en tur ude på isen. Det er tilsyneladende meget populært at køre rundt på isen sidende på en stol med meder.

mandag den 19. januar 2009

Afgang ...

Så er afgang fra københavn.

lørdag den 3. januar 2009

Rejserute

19. jan Kbh -> Paris -> Beijing
Besøge Rasmus' storebror og hans familie i Beijing.

Efterfølgende rejse sammen rundt i den sydkinesiske provins, Guângxi.

10. feb Nánníng -> Kúnmíng -> Kolkata
Herfra rejser vi videre til The Kiskus bryllup i byen Dumka, der løber af stablen d. 13.-14. feb

16. feb Dumka -> New Delhi 27. feb
Her rejses med tog og vi stopper undervejs i diverse turistfælder.

28. feb New Delhi -> Colombo -> Male, Maldiverne
Marts måned sejler vi med det danske sejlskib, Anaconda, over Chagos til Seychellerne.

14. apr Mahé, Seychellerne -> Paris -> København